Lukkedage

Vi har i efteråret 2016 bestemt at holde lukket i uge 30 i sommerferien fremover. Dette skyldes, at vi på den måde bedre kan få afviklet personalets ferie mere samlet om sommeren, så vi også er flere på arbejde, når der er mange børn her.

Vi har også lukket d. 24. december og d. 31. december.  Erfaringen har vist, vi også ofte holder lukket mellem jul og nytår, pga. manglende pasningsbehov.

Vi har lukket fredag efter Kristi Himmelfart, samt på Grundlovsdag d. 5. juni, da det er vores erfaring, at der er ganske få børn, der har behov for pasning de dage.

Det er muligt, det viser sig nødvendigt at lave en lukkedag eller forældrepasningsdag i forbindelse med kurser eller personaledage. I så fald skal vi nok bestræbe os på at give besked i god tid.