Vi har store forventninger til Jer!

Ejby private børnehave er en foreningsejet børnehave. Det betyder, at vi selv administrerer vores økonomi og vores budgetter, men også, at der ikke er andre kasser, vi kan hente pengene i. Skal der skiftes nogle tagplader tages det fra samme kasse, der betaler vores legetøj.
For at holde vores udgifter nede er dagligdagen baseret på, at I forældre hjælper til. Er du for eksempel interesseret i IT, kan det være dig, der vedligeholder vores hjemmeside. Eller hvis du er god med en skruetrækker, kan du hjælpe med at hænge røgalarmer op. Alt sammen noget der skal gøres, men som der i det daglige ikke er hænder eller evner til, og som vi derfor forventer I hjælper til med. Giv Rasmus et praj om, hvad du kan bidrage med.
Desuden har vi to arbejdslørdage, hvor vi mødes og sammen får løst nogle af de opgaver, der kan ordnes hurtigt, når vi er mange og vi hjælpes ad. Hyggelige dage, hvor vi lærer hinanden bedre at kende, og hvor også børnene nyder at være med.

Rul til toppen